Projektet

Beskrivelse af projektet og pressemateriale vedr. Silkeborg Kommunes solceller på de kommunale bygninger.

Undersøgelse af potentiale for investering i solceller
En intern gennemgang af kommunens ejendomme afdækkede potentialet og anviste mulige placeringer af solcelleanlæg. Undersøgelsen fokuserede på bygningernes el-forbrug og el-forbrugsmønster, samt tagfladernes orientering i forhold til solen.

Projektets opbygning
Fase 1 Undersøgelse af potentiale for investering i solceller
Fase 2 (Januar – februar 2013): Forprojekt og udbud af rådgiverydelser
Fase 3 (Marts – juni 2013) Projektering og udbud af solcelleanlæg i tre spor
Fase 4 (Juli – december 2013): Udførelse af anlæg

Benspænd
Da idéen om at montere solceller tog form i sommeren 2012, var der udsigt til en god økonomisk gevinst. Forudsætningerne for investering i solcelleanlæg blev imidlertid ændret pr. 15. november 2012, da regeringen fremsatte et nyt lovforslag.

Forslaget resulterede i en lavere afregningspris for el solgt til nettet, i forhold til el købt fra nettet. Hvis solcelleanlæggene er for store, sælges en for stor del af den producerede el til en lavere pris – og økonomien i anlægget forringes.

Ændringen betød groft sagt at el-produktionen skal tilpasses bygningens faktiske el-forbrug, som det er fordelt over året og døgnet.

Trods lovgivningsændringen vurderede ejendomsstaben at der stadig var et stort potentiale for etablering af solceller. En undersøgelse af kommunens ejendomme viste, at lovændringen havde minimal eller ingen indflydelse for de største og mest strømforbrugende bygninger, da tagfladernes areal er den begrænsende faktor for anlæggets størrelse. Man vurderede at der ville forekomme minimal overskydende el-produktion, da el-forbruget primært sker i dagtimerne, når solen skinner.
For de øvrige bygninger blev den gennemsnitlige afregningspris ca. 10 % lavere end tidligere, hvilket forlængede tilbagebetalingstiden med op til et 1 år.

Justering af projektet
Den reducerede afregningspris(2012) ændrede strategien til at installere solceller på bygninger, som hovedsagligt anvendes i dagtimerne og derfor har et højt el-forbrug, når solen skinner.
Skoler, større daginstitutioner og administrationsbygninger blev udvalgt som egnede til montering af solceller. Idrætshaller blev vurderet mindre egnede, da forbruget af el hovedsagligt ligger om aftenen og om vinteren. Plejecentre og andre ejendomstyper med lejemål blev fravalgt, da beboerne selv betaler deres el-forbrug.

Forslaget motiverede til at fremskynde etableringen af solcelleanlæg spor 2 og 3 til 2013 frem for at vente til kommende år, da afregningsprisen ved overproduktion ville blive reduceret trinvist over de næste 10 år.

Udbud
Arbejdet i hvert af de tre spor var udbudt i en samlet entreprise, som omfattede både tømrer- og el-arbejder. Formålet var at sikre en høj faglighed omkring det udførte arbejde med tagkonstruktionerne. Der blev stillet krav om, at de udførende håndværkere var certificerede under KSO-ordningen eller tilsvarende for at garantere et minimum af uddannelse og kendskab til installation af solcelleanlæg.
Hvert af de tre udbud bestod af 5-10 anlæg, som entreprenørerne kunne byde på enkeltvis eller samlet. Derved kunne både små og store firmaer afgive tilbud.

Projektet blev udbudt i offentlig licitation, hvor tildelingskriteriet var ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Denne udbudsform blev valgt, for at sikre størst mulig konkurrence og give alle mulighed for at byde på opgaven.

Tildelingen var baseret på følgende vægtede kriterier:
• Tilbudt pris: 40 %
• Årlig produktion: 30 %
• Projektstyring: 30 %

De første anlæg blev udbudt i maj 2013.

Endnu en udfordring
Da projektet rigtig var kommet på skinner i juni (11/6 2013), blev der stukket en kæp i hjulet af Klimaministeriet, der ændrede tilskudsstøtten til solcelleanlæg med øjeblikkelig virkning. Ændringen betød at økonomien i projektet endnu engang blev forringet i forhold til udgangspunktet. På trods af forringelsen der betød at tilbagebetalingstiden ville stige fra 10 år til 13-15 år, besluttede Økonomi og Erhvervsudvalget at fortsætte projektet. Beslutningen om at etablere solceller byggede på tre elementer nemlig de klimamæssige, vækstmæssige og økonomiske.

Udførelse af anlæg
Projektering og udførelse foregik i tre parallelle spor, der forløb forskudt.
Formålet var at undgå flaskehalse i monteringen og løbende opsamle erfaringer.

Perspektiver for solceller på de kommunale ejendomme
Efter afslutning af projektet har forligskredsen bag solcelleaftalen valgt at fjerne det økonomiske grundlag for investeringer i solceller på eksisterende kommunale ejendomme. Dette betyder at Silkeborg Kommune indtil videre har valgt kun at etablere solceller på nyopførte bygninger.